Sluppen Ruth

Fra Reersø til Røsnæs


Vis stort kort

På vej hjem fra Marstal lå Ruth nogle dage i Reersø på grund af manglende besætning og for hårdt vejr. Det ophold er i sig selv en togt rapport værdig! Men den må I få en anden gang...

Lørdag den 2. juni kom der friske gaster til og det blev besluttet at sejle videre til Hundested. Udfordringen bestod i at runde Røsnæs Puller mod en hård vind (10 - 14) fra VNV. Derefter ville resten være "ned ad bakke" - med halvvind til Sjællands Rev og læns til Hundested.

Men som GPS diagrammet viser, sejler Ruth ikke ret højt til vinden. Derfor skulle der uforholdsvis mange ben til, for at komme vest om pulleren. Desuden var strømmen kraftig sydgående, hvilket ikke gjorde turen kortere.

Så det blev meget sent, før vi nærmede os Røsnæs første gang. Og vi var ved at være trætte - og kolde. Måske derfor lykkedes det ikke at stagvende rundt - selvom vi forsøgte flere gange. Og hvis man kigger nærmere vendingerne i diagrammet, kan man se, at vi derefter bommede rundt.

Men bomninger i hårdt vejr er ikke at anbefale - og vi fik da også materielle skader. Vi mistede både den ene klyver nosse samt første reb agter. Det kan tydeligt ses på diagrammet, at vi var optaget af at reparere disse skader, mens vi fortsat kæmpede os mod vest.

Det lykkedes endelig at runde Røsnæs Puller! Og derefter VAR resten "ned ad bakke" - med halvvind til Sjællands Rev og læns til Hundested.

Men det var vådt og det var koldt!

Denne side er sidst opdateret den 06-06-2012 - men er endnu ikke færdig.